www.Freedomnotbeer.dk

Fri software" er et spørgsmål om frihed - ikke pris. - Richard Stallman

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Hjem Ubuntu guiden Terminalen - den smarte måde

Terminalen - den smarte måde

Indhold

Terminalen – en oversigt

Forskellige begreber

Filstruktur

Kommandoer

apt-get

cat / more / less

cd

cp

chmod - med bogstaver

chmod - med tal

chown

init

ls

lsusb

man

mkdir

mv

rm

shutdown

sudo / gksudo

top

Terminalen – en oversigt

Terminal programmet startes i Programmer > Tilbehør > Terminal.

skrmbillede-tjtj-laptop_

Når terminalen starter står nogle oplysninger om hvem du er og hvilken computer du er på. I ovenstående tilfælde er det brugere en tj på (@) computeren tj-laptop. Dollartegnet ($) fortæller at det er en normal bruger. Hvis det havde været et hash tegn (#) var det en superbruger.

Terminalen starter altid op i brugeren hjemme bibliotek, dvs. i ovenstående tilfælde starter den i /home/tj.

Ved hjælp af denne kommando-linie kan du gøre stort set alt. Du vil efter lidt brug af Ubuntu begynde at bruge den mere og mere fordi det er lettere, smartere og MEGET hurtigere.

Herunder er et par eksempler på kommando linier.

tj@tj-laptop:~$ gksudo gedit /etc/fstab

tj@tj-laptop:~$
... fortæller at du er brugeren tj på (@) computeren tj-laptop. ~$ fortæller dig at du er en almindelig bruger
gksudo (sudo) ... gør at du får superbruger/administrator rettigheder på systemet. sudo står for ”SuperUser DO”. Med gk fortæller du computeren at det er et grafisk program du starter op.
gedit ... er et standard tekstbehandlingsprogram det svarer til et meget avanceret notepad program.
/etc/fstab ... den fil der bliver åbnet er filen fstab der ligger i biblioteket /etc

tj@tj-laptop:~$ sudo apt-get install powertop

tj@tj-laptop:~$ ... fortæller at du er brugeren tj på (@) computeren tj-laptop. ~$ fortæller dig at du er en almindelig bruger
apt-get ... starter pakke programmet apt-get der administrerer de programmer der er installeret på computeren.
install ... er en ”option”. Den får programmet til at installere det efterfølgende på computeren.
powertop Et program der bruges for at vise hvor meget strøm computeren bruger og hvilke programmer der er startet på. Det er meget effektivt.

Denne guide er ikke fyldestgørende, men den vil føre dig ind i nogle af de vigtigeste kommandoer, man kan få brug for. Her er 2 eksempler på at presse de vigtigeste kommandoer ned på en side. Den første er specifikt til ubuntu og den anden er rettet mod Linux generelt

http://fosswire.com/2008/04/22/ubuntu-cheat-sheet/
http://fosswire.com/wp-content/uploads/2007/08/fwunixref.pdf

Forskellige begreber

Biblioteker, mapper, foldere og directories

I dag anvender vi mest den grafiske brugerflade og der har vi mapper, men oprindeligt blev de kaldt biblioteker afledt af det engelske ord directories. Jeg har fastholdt denne terminologi i denne guide fordi det er begrebet du vil støde på når du søger hjælp på internettet.

Options

Mange programmer har et hav af forskellige tillægsfunktioner. Dem tilgår man med options (eller flags) Det kan være alt fra et helt ord der skrives efter en kommando (f.eks: apt-get update) eller en delestreg efterfulgt af et bogstav (f.eks: rm -r test).

[PgUp]

Ord omgivet af brackets (kantede parenteser) angiver en taste man skal bruge – i dette tilfælde ”Page Up”.

GUI

Dette betyder ”Graphic User Interface” - grafisk brugerflade. I Ubuntu's tilfælde hedder det GNOME.

root, Superuser, Administrator

Disse 3 begreber kan bruges i flæng og betyder det samme. Denne bruger har adgang til ALT på maskinen. Vær altid på vagt når du er logget på med disse rettigheder, eller bruger sudo/gksudo. En simpel kommando som ”sudo rm /*” sletter ALT på computeren.

Filstruktur

Filstrukturen i linux er bygget op om selve roden af din harddisk (HD). Det laveste niveau du kan komme på er / (det varer til c: i windows/)
Dit hjemmebibliotek ligger i biblioteket home på roden af din HD.

/home/”brugernavn/

Fordelen ved denne struktur er at man kan integrere andre partitioner og netværksdrev i selve strukturen uden at det bliver synligt for brugeren.
Man kan f.eks, dele sin HD i to når man installerer ubuntu, gøre den ene til / og den anden til /backup. Fordelen er at når man skal opgradere/om-installere bare ”mounter” den på / - filstrukturen.

Oversigt over filstrukturen i Ubuntu
Et filsystem er organiseringen af de filer som computeren bruger. Systemet tager udgangspunkt i et begyndelsespunkt også kalder roden ( / ). Alle biblioteker på computeren sættes så oven på denne. Herunder følger standard bibliotekerne og den type filer de indeholder

Bibliotek

Indhold

/bin
binary files - de mest almindelige kommandoer til terminalen (f.eks. ls, rm, chown)
/boot Opstartsfiler, herunder selve Linux kernen
/dev devices - filer der henviser til hardware (f.eks. sda1 – som er første harddisk)
/etc konfigurationsfiler til systemet og programmerne. Indstillingerne i dette bibliotek kommer til at gælde alle brugere.
/home de almindlige brugeres filer
/lib libraries - vigtige filer der bliver delt af computerens programmer
/media andre drev på computeren. Ubuntu mounter alle drev her.
/mnt mount - det samme som media
/opt options - installerede programmer der ikke administreres af ubuntu's inbyggede pakke manager.
/proc processes – Dette er et real-time filsystem der er placeret i RAM. Her kan man se hvad der sker lige nu på systemet.
/root superbrugerens bibliotek.
/sbin superuser binary files - suberbrugerens specielle kommandoer der ikke skal kunne bruges af alle ( f.eks. init, iwconfig). kommandoen sudo gør at man som administrator bruger kan få adgang til dem.
/srv server - indeholder web/ftp serverens filer.
/sys system - et virtuelt bibliotek der viser informationer om hardware
/tmp temporary - systemets midlertidige systemer
/usr user - de fleste værktøjer og programmer, som brugerne har adgang til.
/var variable - de data der ænrer sig ofte, herunder logfiler

apt-get

Bruges til at installerer og administrere programmer på computeren. Herunder er de mest almindelige options. Man vil altid udføre disse kommandoer som superuser (sudo), da almindelige brugere ikke har adgang til at administrere programmer.

sudo apt-get update

... opdatere apt-get's database. Bør køres før man begynder at installere nye programmer.

sudo apt-get upgrade

... opdaterer de pakker du har installeret på dit system.

sudo apt-get clean

... renser din computer for ubrugte filer og programmer.

sudo apt-get install ”programpakke”

... installer ”program”

sudo apt-get remove ”program”

... afinstallerer ”program”, men ikke selve filerne fra computeren

sudo apt-get purge ”programpakke”

... fjerner ”program” og alle filer systemet ikke har brug for mere

sudo apt-get autoremove

... fjerner alle ubrugte programfiler på computeren.

cat / more / less

Kommandoerne viser indholdet af en fil

cat /etc/X11/xorg.conf

... viser indholdet af filen /etc/X11/xorg.conf

more /etc/X11/xorg.conf

... viser indholdet af viser indholdet af filen /etc/X11/xorg.conf , men stopper når et vindue er fyldt. Du kan bladre med [f] – fremad, [mellemrum] – fremad og [b] – tilbage. Afsluttes med [q] – quit.

less /etc/X11/xorg.conf

... som more, men du kan også bruge piletasterne op og ned.

cd

Kommandoen ”cd” står for ”change directory" (skift bibliotek).

cd Skrivebord

... skifter til biblioteket Skrivebord.

cd /var/log/

... skifter til /var/log

cd ..

... går et bibliotek tilbage (f.eks. fra /var/log -> /var )

cd

... går tilbage til dit hjemmebibliotek

cd /

... går til selve roden af drevet

cp

Kommandoen bruges til at kopiere filer

cp testfil1 testfil2

... laver en kopi af testfil1 der hedder testfil2

cp -R bib1 bib2

... laver en kopi af biblioteket bib1 i bib2

chmod - med bogstaver

Ændrer rettigheder til filer og mapper. Man kan bruge chmod på to måder, med bogstaver eller tal. jeg foretrækker den med bogstaver frem for den med tal (bliver gennemgået nedenfor). Alle filer har rettigheder der beskriver hvem der må læse, skrive og "køre" filerne. På denne måde kan man kontrollere hvem der har adgang til at køre programmerne.

Denne kommando plejer man kun at bruge som Superbruger. Derfor har jeg valgt at sætte sudo foran.

Skema over rettigheder

Bogstav

Oversættelse

Betydning

r

read

... om man kan åbne filen for at læse indholdet

w

write

... om man kan skrive i filen

x

execute

... om man kan køre filen som et program

Man bruger chmod på følgende måde (kaldes for syntaksen), hvor hver af grupperne indeholder en plads til de tre rettigheder. Hvis man ikke ønsker at give en rettighed, skriver man et - (en delestreg).

sudo chmod ”bruger”,”gruppe”,”andre” testfil

Man kan også give flere rettigheder ved at skrive + foran bogstavet ( - fjerner rettigheden), man skal bare være opmærksom på at rettigheden så glæder alle brugergrupper.

Eksempler

sudo chmod rw-rw-rw- testfil

... giver alle (ejeren, gruppen og brugerne) fuld læse og skriveadgang

sudo chmod +r /home/test/testfil

...gør /home/test/testfil læsbar for alle

sudo chmod -w /home/test/testfil

... skrivebeskytter /home/test/testfil for alle brugere

Flere muligheder med chmod

-R : Recursiv udførelse – dvs chmod gælder for alle filer og mapper i i den mappe du udfører kommandoen på

sudo chmod -R +rw /home/alle

... giver alle brugere læse- og skriveadgang til alle filer og biblioteker i /home/alle :

chmod – med tal

Man bruger samme syntaks som ovenfor. Her erstattes hver gruppe istedet af et tal - f.eks.

sudo chmod 666 testfil

...giver alle (ejeren, gruppen og brugerne) fuld læse og skriveadgang

Rettighederne i chmod er nummeriske værdier:
0: ingen rettigheder (du kan ikke læse indholdet eller rette i det)
4: læserettigheder (du kan kun læse indholdet)
2: skriverettigheder (Du kan kun skrive til filen)
1: eksekveringsrettigheder (dvs køres som et program)

Ved at kombinere de forskellige tal kan man give de forskellige rettigheder.

1+2=3 : Filen kan eksekveres og skrives i
4+1=5 : Filen kan eksekveres og læses
4+2=6 : Filen kan læses og skrives i
4+2+1= 7 : Filen kan eksekveres, læses og skrives i

Kombinationen 740 vil give ejeren "læse-, skrive- og eksekveringsrettigheder", gruppen "læse-rettigheder", og alle andre kan ikke gøre noget med den.

chown

Ændre ejerskabet på filer.

Syntaksen er

sudo chown ”bruger”:”gruppe” testfil

Denne kommando plejer man kun at bruge som Superbruger. Derfor har jeg valgt at sætte sudo foran.

Eksempler

sudo chown tj testfil

... tj er nu ejer af filen

sudo chown tj:gruppe1 testfi

... tj og gruppe1 ejer filen

sudo chown tj: testfil


... tj og alle grupper tj er medlem af ejer filen

Flere muligheder med chown

-R : Recursiv udførelse – dvs chmod gælder for alle filer og mapper i i den mappe du udfører kommandoen i.

sudo chown -R tj /home/tj_filer

tj er nu ejer af alle de filer og biblioteker der ligger i /home/tj_filer

Øvrig information om rettigheder
http://en.wikipedia.org/wiki/File_system_permissions#Symbolic_notation

http://en.wikipedia.org/wiki/Chmod

init

Ændrer computerens ”tilstand”. Det kan være vigtigt hvis man f.eks. ønsker at stoppe netværket i en periode, så kan man sætte den i "enkeltbruger tilstand". For os andre kan det være en hurtig måde at slukke og boote computeren på.

niveau

Beskrivelse

init 0 stop/sluk systemet (halt system)
init 1 Enkelt bruger tilstand (bruges til vedligeholdelse)
init 3 Mange-bruger tilstand (kommandolinie)
init 5 Mange-bruger tilstand (GUI)
init 6 genstart computeren

sudo init 0

... slukker for computeren.

ls

Viser filerne i det bibliotek du står i.

ls ... simpel visning (ikke skjulte filter)
ls -a ... viser alle filer
ls -l ... udvidet visning (ikke skjulte filter) -se nedenfor
ls -al
... udvidet visning af alle
ls /etc/log
... viser filerne i biblioteket /etc/log

Nedenstående udskrift fra ls er et eksempel fra min computer.

1
2
3 4 5 6 7
drwxr-xr-x
12
tj
tj
4096
2007-12-03 15:32
Skrivebord
  1. rettigheder Angående bogstavernes betydning læs afsnittet om chmod
  2. antal henvisninger/links
  3. ejer
  4. gruppe
  5. størrelse
  6. tidspunkt for sidste modificering (arbejde med filen)
  7. filens/bibliotekets navn

Farvekoder

sort
almindelige filer
lysblå henvisninger (genveje)
grøn programmer
mørkblå
skjulte filer og mapper
rød pakkede filer

lsusb

Viser de usb enheder der er sluttet til systemet

lsusb

man

Viser programmets indbyggede manual

man rm

... viser manualen for rm. Tasterne [PgUp]/[PgDn] skifter side i opslaget og programmet afsluttes med tasten – [q] (quit)

man -f man

... viser en oversigt over manualens indhold

mkdir

Opretter biblioteker.

mkdir nytbib

... opretter biblioteket nytbib i det bibliotek du står i

mkdir /home/nytbib2

... opretter biblioteket nytbib2 i mappen /home

mv

Flytter filer og biblioteker

mv bib1 bib2

... flytter bib1 til bib2

rm

Sletter filer og mapper.

rm testfil

.. sletter filen testfil

rm /home/nytbib/*

... sletter alle filerne i mappen /home/nytbib

rm -r /home/nytbib

... sletter alle filer og mapper i /home/nytbib

ADVARSEL : Hvis du bruger denne kommando ( sudo rm * ) og står i roden af dit filsystem ( / ) så forsvinder ALLE filer på din computer. Så hvis du skal bruge rm som superbruger så anvend den komplette sti til filerne. Se ovenfor

shutdown

Lukker eller genstarter Ubuntu

sudo shutdown now

... lukker Ubuntu ned

sudo shutdown -r now

... genstarter Ubuntu

Shutdown giver muligheden for at styre nedlukningsprocessen meget smartere end init. F.eks. kan man få computeren til at udsende et signal om at den lukker ned om 5 minutter

sudo shutdown 5 Denne computer lukker ned om 5 minutter

... lukker Ubuntu ned om 2 minutter og viser beskeden "Denne computer lukker ned om 2 minutter"

Hvis du har kørt ovenstående kommando og gerne vil fortryde den kan du annullere samtlige shutdown beskeder

sudo shutdown -c

... annullerer alle shutdown kommandoer på systemet

Læs mere om shutdown her

sudo

Køre kommandoen som superuser / administrator (SUperuserDO)

Det er kun brugere der er oprettet som administratorer der kan bruge sudo kommandoen. Den bruger du oprettede under installationen er administrator på computeren. Du kan oprette og ændre brugere i : System -> Administration -> Brugere og grupper
sudo giver brugeren rettigheder til at udføre administrator opgaver på computeren. Når du bruger sudo skal du indtaste dit kodeord (det du bruger til at logge på Ubuntu med). Herefter kan du køre sudo kommandoen uden at gentage kodeordet, så længe du ikke lukker terminalen.

Da apt-get er det program man installerer programmer med er det kun administrator der kan bruge den. For at du kan starte apt-get skal du give dig selv disse rettigheder. Det gør du med sudo

sudo apt-get autoremove

Herefter beder den dig om dit password, som er det samma som dit login password.

gksudo

Dette er det ”grafiske” modstykke til sudo. Det bør man bruge når du man skal starte grafiske programmer op, som superbruger. Man kan også starte en grafisk udgave af kommando prompten op ved at bruge tasteturgenvejen [Alt] + [F2].

gksudo gedit /etc/fstab

... i ovenstående eksempel startes gedit op i superbrugertilstand og henter filen /etc/fstab (filen der styrer harddiskens opsætning. Det er nødvendigt fordi det kun er superbrugeren der kan Skrive rettelser i denne fil.

top

Med dette program kan du se hvilke processer (programmer) der kører på computeren, hvor meget af CPU der kører og hvor meget hukommelse de optager

top